Biodiversiteten skal selvfølgelig blomstre på tegnebrættet og erstatte ligusterhække med smuk og vild natur. Og så skal den tænkes ind i hele byggeriets værdikæde, for det er off-site, det virkelig betyder noget.

Du skal ikke købe træ, du ikke ved, hvor kommer fra. Så kort kan det siges, hvis du er på jagt efter gode råd til en mere ansvarlig byggeproces. Det handler om at kigge hele værdikæden grundigt igennem, så du kan tage ansvarlige valg i biodiversitetens tjeneste.
Det er nu, vi skal handle
Vi har et stort ansvar for de næste generationer, og derfor skal vi hjælpe hinanden med at tage ansvarlige og bæredygtige valg i byggeriet. Sådan lyder opfordringen fra Frank Larsen, der er direktør i Södra, som er ejet af godt 52.000 skovejere.
– Når det gælder træ i byggeriet, er det faktisk let at tage ansvarlige valg, fordi branchen har certificeringer. Ved at vælge 100 % PEFC certificeret træ fra de svenske skove ved du, at træet kun stammer fra bæredygtig skovdrift, og skovbønderne derfor helt automatisk styrker biodiversiteten i driften, siger Frank Larsen og fortsætter:
– For os i Södra er bæredygtig skovdrift det eneste, der giver mening, for hvis vi tilsidesætter biodiversiteten og dyrker rovdrift på skoven, så ser vores fremtid som virksomhed virkelig dyster ud.

Spirende håb med nye initiativer
I England er der netop vedtaget en lov, som gør bygherrerne til en af de nye aktører, der skal styrke biodiversiteten. De er nu pålagt at forbedre en byggegrunds biodiversitet med 10 procent eller alternativt kompensere ved at købe naturprojekter andre steder.
Også danske virksomheder tager ansvar ved blandt andet at rejse skov for at øge naturarealer og biodiversitet, men spørgsmålet er, om det er nok?
– Det er gode initiativer, men hensynet til biodiversiteten bør også altid være en vigtig del af værdikæden, når der træffes beslutninger om leverandører. Det er off-site, du virkelig kan styrke biodiversiteten, og det er da meget naturligt, at du som bygherre gerne vil vide, hvor de forskellige materialer kommer fra. For vores svenske skovbønder betyder skoven alt, for det er typisk deres levebrød, og ofte en arv, der skal gå videre til de næste generationer i familien. I driften af skoven gælder det derfor om at værne om skoven og dens beboere. Både de store og de helt små af slagsen, fortæller Frank Larsen.

Bygherre: Boligselskabet Sjælland. Entreprenør: Adserballe & Knudsen. Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter.
Dyrk biodiversiteten med ThermoWood®
Et bæredygtigt valg kan eksempelvis være at anvende Södras ThermoWood® D212, hvor du støtter bæredygtig skovdrift og er med til at passe på livet i naturen. Træet er 100 % PEFC certificeret og Svanemærket – og så er det yderst modstandsdygtigt på grund af den effektive varmebehandling, der uddriver de næringsstoffer, som svampe og bakterier lever af. Derfor behøver træet ikke den vedligeholdelse, som træ normalt skal have.
– Det er i de bæredygtige valg i byggeriets værdikæde du virkelig kan styrke og forbedre naturens vilkår. Når du vælger ThermoWood®, får du ikke blot en træfacade, der er flot, stærk og vejrbestandig – du styrker også helt automatisk biodiversiteten i de smukke svenske skove med hvert eneste bræt, du bruger, slutter Frank Larsen.
Vil du vide mere om vores ThermoWood?
Du kan læse mere om vores ThermoWoods egenskaber og se spændende eksempler på, hvordan nogle af Danmarks førende arkitetkter og mest fremsynede bygherrer har anvendt ThermoWood D212 i deres projekter.
Læs mere her
Södras syn på bæredygtighed
Er du interesseret i at blive klogere på bæredygtig skovdrift, og hvordan du selv kan aflæse om skoven drives bæredygtigt? Så kan du med fordel læse nogle af de mange artikler, vi har publiceret.
Læs om bæredygtighed her