Facader af træ, der ikke forgår. ThermoWood behøver ingen vedligeholdelse

Der findes også en brandimprægneret version af det vejrbestandige træ


Langebro, Fredericia. Facader beklædt med ThermoWood Fyr, imprægneret mod brand med C260 Xteriør. Byggeriet er tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects og opført af entreprenørvirksomheden A. Enggaard A/S.

Beboerne i de nyopførte luksuslejligheder på havnekajen i Fredericia kan trygt lægge sig til at sove om natten. Facaderne er beklædt med Södras ThermoWood Fyr, som er imprægneret med Södras brandhæmmende middel C260 Xteriør, der ikke bliver udvasket af fugt og nedbør. Det thermobehandlede fyrretræ er samtidigt så vejrbestandigt, at det slet ikke behøver nogen vedligeholdelse – trods det til tider hårde klima.

Lige ved indsejlingen til Fredericia Havn står Langebro, en smuk, nyopført bebyggelse med ialt 163 luksuslejligheder, hvorfra der er frit udsyn over Lillebælt. Det er ikke kun udsigten over vandet, beboerne kan glæde sig over. De kan også fryde sig ved tanken om, at der ikke skal ofres en krone på vedligeholdelse af de smukke facader. De er beklædt med ThermoWood Fyr fra Södra, og det varmebehandlede træ er ekstra modstandsdygtigt overfor ydre påvirkninger som vind og vejr.

Sparer beboerne for mange penge

Byggeriet er tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects og opført af entreprenørvirksomheden A. Enggaard A/S. Der er to afgørende årsager til, at man har valgt ThermoWood Fyr til beklædning af facaderne. Den første grund er den patenterede thermobehandling, som gør træet så vejrbestandigt, at det trods det til tider hårde klima kan klare sig uden nogen form for vedligeholdelse. Det er en stor fordel for beboerne, da de derved kan spare rigtig mange penge på vedligeholdelseskontoen.

Træfacader med forbedrede vejregenskaber

Under thermobehandlingen bliver træet opvarmet til over 200 grader i store tørreovne. Der tilføres samtidigt damp, så træet ikke antænder eller revner. Den høje varme uddriver alle de næringsstoffer, som råd og svamp normalt lever af, og derfor kan det klare sig helt uden træbeskyttelse og pleje. Varmebehandlingen gør desuden træet langt mere formstabilt, da fugtindholdet reduceres til omtrent 6 procent. Langebros træfacader bestod lakmus-testen i sommeren 2019, for trods de høje temperaturer sad brædderne efter den lange, varme sommerperiode akkurat så flot og lige, som da de var blevet monteret. En facade beklædt med normalt træ, der ikke er thermobehandlet, ville have slået og vredet sig.

Effektiv beskyttelse mod brand

Den anden grund til valget af ThermoWood Fyr er, at det er brandimprægneret med Södras CE-certificerede brandimprægnerings-middel C260 Xteriør, som er udviklet specielt til udvendig træbeklædning. I modsætning til andre brandimprægneringsmidler bliver C260 Xteriør ikke udvasket af regn og fugt med tiden. Det er omgivet af særlige polymerer, som binder det brandhæmmende middel til træets cellestruktur. Med denne viden kan beboerne i Langebro sove trygt om natten med garanti for, at træfacaderne er effektivt beskyttet imod brand, også i fremtiden.

Testet specielt til skandinavisk vejr

C260 Xteriør er testet i henhold til standarden EN 16755 og bevarer sine brandhæmmende egenskaber samt overholder alle krav til brandsikkerhed uanset vejrpåvirkning. Vejrtesten foregår i særlige klimakamre, hvor man udsætter det brandimprægnerede træ for nedbør, varme, tørring og UV-lys i en cyklus, der er væsentligt mere belastende end det i forvejen hårde og våde nordiske klima.

Brandimprægneringen med dokumenterede vejregenskaber

C260 Xteriør forbliver permanent bundet til træets cellestruktur og bevarer derfor sin brandhæmmende virkning. Der stilles ingen krav til udvendig vedligeholdelse af facadetræet i modsætning til eksempelvis påmalede brandimprægneringsmidler, som skal påføres på ny med jævne mellemrum. Den alt afgørende vejrbestandighed samt det forhold, at Södra som en af de få leverandører har stor ekspertise indenfor brandimprægnering af træ og korrekt certificering, var den afgørende årsag til, at de blev bedt om at levere facadebeklædningen til Langebro.

 

Scroll to Top