Klimavenlige ambitioner er kommet godt i mål med ThermoWood

En væsentlig del af byggematerialerne er træ, og Södra har leveret den varmebehandlede facadebeklædning.

 

Byggeriet Skousbo i Viby Sj. er beklædt med Södras C260 brandimprægnerede facadetræ, der er 100 % PEFC certificeret ThermoWood® D212. Bygherre: Boligselskabet Sjælland. Entreprenør: Adserballe & Knudsen. Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Foto: Sidsel Clement.

I det almene boligbyggeri Skousbo har Boligselskabet Sjælland fokus på bæredygtighed, klimavenlige boliger, sundt indeklima og store grønne nærområder. En væsentlig del af byggematerialerne er træ, og Södra har leveret facadebeklædningen ThermoWood® D212.

I Viby Sj. ligger byggeriet Skousbo, der er opført med et klimabevidst aspekt og CO2-venlige materialer som blandt andet træ. CLT er det bærende element, hvilket giver en væsentligt mindre CO2-udledning end andre byggematerialer. Derudover har hvert andet hus træfacader beklædt med Södras ThermoWood® D212, der er 100 % PEFC certificeret og her brandimprægneret med en veldokumenteret imprægnering, der ikke udvaskes. Adserballe & Knudsen er entreprenør, og Vilhelm Lauritzen Arkitekter står bag ambitionerne om at skabe det charmerende og levende bymiljø.

Svanemærket, smuk og vejrbestandig træfacade

ThermoWood® D212 er facadetræ af høj kvalitet med rødder i Södras svenske skove, der bliver drevet ansvarligt og bæredygtigt. Træet er yderst modstandsdygtigt over for det danske lunefulde klima, og det skyldes den særlige forarbejdning, hvor træet varmes op til mere end 212°C under stort damptryk. Processen nedbryder den fugtsugende hemicellulose, som svampe og bakterier lever af, og derfor kan træet stå ubehandlet. Med tiden vil træet patinere til en smuk sølvgrå nuance, helt uden nogen former for behandling.

Södras ThermoWood® D212 er altid Svanemærket, hvilket er en fordel til byggeri, hvor der stilles krav til rene, naturlige og miljøvenlige materialer. Brandimprægneret ThermoWood® er ikke Svanemærket.

Skær vedligeholdelsen af budgettet

ThermoWood® står flot til byggeriet med sit levende og dynamiske udtryk, men det er et valg, der også kan bidrage med store besparelser på vedligeholdelseskontoen. En overfladebehandlet træfacade kræver normalt vedligeholdelse hvert 5. til 10. år, og den udgift kan helt skæres ud af driftsbudgettet.
En EPD i minus er et stort plus

Södra ThermoWood® D212 har en af markedets laveste EPD’er, og det gælder både for ubehandlet og brandimprægneret ThermoWood®. Grunden til de lave værdier skal blandt andet findes i den bæredygtige skovdrift og de korte afstande mellem de forskellige produktionsenheder. Det sikrer en EPD i minus, og det er en stor fordel, fordi negative værdier kompenserer for andre byggematerialer med højere EPD.

En forespørgsel kan blive mange penge værd

Södra kan levere ThermoWood® i mange forskellige profiler og bliver typisk taget med på råd ved store projekter, hvor bygherre eller arkitekt har brug for viden om træ eller idéer til facaden. Det kan være mange penge værd, eksempelvis kan små modifikationer i profilen gøre dyre specialproduktioner til mere prisvenlige standardløsninger. Og kræver byggeriet brædder i særlige mål, så klarer Södra også det.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om vores ThermoWood er du altid velkommen til at kontakte vores projektafdeling på 4848 · 8200 Du kan læse meget mere om vores ThermoWood.

Scroll to Top