Det er ikke tilfældigt, at servicebygningerne på Vejers Strand Camping er beklædt med Södras Peetz Xteriør. De sortmalede træfacader skal stå imod meget i det omskiftelige vejr her i 1. klitrække ud til Vesterhavet, og det kræver flere lag maling i høj kvalitet, når de skal kunne holde i årevis uden vedligeholdelse.

De stråtækte huse med de sortmalede facader ligger som arkitektoniske skulpturer, der harmonerer perfekt med klitter, marehalm og sand. De lave og enkle bygninger er placeret, så de bruger naturens egne lægivere og ikke bryder horisonten. For det er naturen, der er hovedattraktionen, mens bygningerne er diskrete hjælpere, der går i ét med landskabet.
Det er rammerne for Vejers Strand Camping, der her ligger smukt og dramatisk ud til Vesterhavet. De malede træfacader på bygningerne skal være beredt på at få nogle ordentlige tæsk, for klimaet byder på vindstyrke kuling, masser af salt og stridt fygesand. Det stiller store krav til træfacaderne, hvis de både skal se flotte ud og samtidig kunne holde i rigtig mange år uden vedligeholdelse. Det kan Peetz Xteriør, der er blevet testet godt og grundigt af naturen selv.
– Facadetræet lå fast fra start, for det skulle være Peetz Xteriør fra Södra. Det har vi testet i flere år på Hvidbjerg Strand Feriepark, der ligger i mindst lige så barske omgivelser, og derfor også er udsat for meget omskiftelige vejrforhold. Her har Peetz Xteriør vist sit værd og sin styrke i det noget lunefulde klima, fortæller Allan Jensen, der har ansvaret for bygningerne på de to campingpladser.

VEDLIGEHOLDELSE, NEJ TAK
Vedligeholdelse er ofte en betydelig post på budgettet, og den kan næsten spares væk med Peetz Xteriør, der har fået en solid behandling. Træet er smurt med to kraftige lag maling, og det sikrer en yderst modstandsdygtig overflade, der først skal behandles igen om mange år.
– Det er helt afgørende for os, at vi ikke hele tiden skal være over træværket for at reparere og male. Sådan en facade skal holde i mange år uden vedligeholdelse, og der har vi rigtig gode erfaringer med Södras facadebeklædning. Man kan nærmest også mærke, hvor kraftigt et lag maling, det er smurt med, og det er også nødvendigt herude, siger Allan Jensen.

100 % PEFC-CERTIFICERET KVALITETSTRÆ FRA NORDSVENSKE SKOVE
Under malingen på Peetz Xteriør gemmer sig 100 % PEFC-certificeret kvalitetstræ fra skove højt oppe i Nordsverige, ikke langt fra polarcirklen. Norrlands fyr er noget af det eneste, der kan vokse her, og det går uhyre langsomt. Det er en stor styrke, for det giver træet små knaster og gør det tætveddet og meget stærkt. Derfor er det optimalt som facadebeklædning til det skiftende danske klima.
– De forskellige servicebygninger er bygget i høj kvalitet, og det gælder også træet på facaden. Vores gæster ser jo på det hele tiden, så det skal bare se godt ud og være i orden. Det har det altid været med Peetz Xteriør, siger Allan Jensen.
KAN LEVERES IMPRÆGNERET MOD BRAND OG I MANGE FARVER
Peetz Xteriør kan imprægneres mod brand med Södras C260 brandimprægnering, der overholder standarden Bs1-d0.
Peetz Xteriør kan bruges til alle former for træfacader og leveres klar til montering i alle farver. Når træbeklædningen er sat op, kan du som bygherre godt glemme alt om den facade i meget lang tid.