Tætveddet fyr fra Nordsverige til Sønderjylland

De smukke profilbrædder i de nybyggede feriehuse i Center Parcs Nordborg Resort har rødder højt oppe i Sverige, ikke langt fra polarcirklen. Norrlands fyr er noget af det eneste, der kan vokse her, og det går meget langsomt. Men det gør kun træet stærkere.


Södras profilbrædder Peetz Royal Plus giver et varmt udtryk og skaber den hyggelige feriestemning. Træet er behandlet med farvepigmenteret olie, der er poleret ind i træet for at sikre lang holdbarhed. Feriehusene er tegnet af Viva Arkitekter.

På idylliske Als ligger Center Parcs Nordborg Resort, der folder sig ud over 190 hektar og byder på masser af natur, strand, vandland, restauranter og oplevelser for hele familien. Og så er der selvfølgelig lækre ferieboliger i høj kvalitet. Fundamentet for parken er bæredygtighed, og den er da også blevet DGNB Guld-certificeret.

Råvaren til Peetz Royal Plus er Norrlands fyr. Det er fældet højt mod nord, hvor de barske forhold får træet til at vokse meget langsomt. Det gør træet tætveddet, og det betyder færre og små knaster.

Ferieboliger med smukke farver og rum

I de 440 ferieboliger er der monteret Södras profilbrædder Peetz Royal Plus, der skaber en hyggelige feriestemning. Det er Norrlands fyr, og de få og små knaster skyldes træets barske opvækst. Tilvæksten sker meget langsomt, og det er absolut værd at vente på, for det gør træet tætveddet, formstabilt og giver profilbrædderne det flotte udtryk.

Til byggeriet af Nordborg Resort er der i alt leveret 55.000 m2 profilbrædder, hvilket svarer til 10 tønder land.

En grundig behandling

Peetz Royal Plus er behandlet med olie, der er poleret ind i træet. Denne dybtgående behandling sikrer profilbrædderne et lyst udseende ved at forsinke træets naturlige gulningsproces.

Det er også muligt at få sit eget udtryk, og i Nordborg Resort har interiøret i de tre typer feriehuse hver deres farvetone. Udover den hvide, ludbehandlede er der blevet leveret to andre laserende i lys grå og brun. For at finde den rigtige nuance og lasering blev der fremstillet flere forskellige farveprøver som arkitekt og bygherre kunne tage stilling til.

Brædderne er testet efter standarden EN-16516 for emission og har bestået testen Indoor Air Comfort Gold.

Emissionstestet, godkendt og PEFC-certificeret

Der stilles særligt høje krav til værdierne for afgasning fra træet, for at blive DGNB Guld-certificeret, når det som her skal anvendes til interiørbrug.

De 100 % PEFC-certificerede profilbrædder til byggeriet er derfor også testet efter den europæiske standard EN-16516 for emission, og Peetz Royal Plus profilbrædderne har da også bestået testen Indoor Air Comfort Gold.

Profilbrædder med skrå endenot er hurtigere og mere tilgivende at montere, og det kan have betydning for byggeriets økonomi.

Med skrå endenot

Södra kan også levere profilbrædder med skrå endenot. Fordelene ved den skrå er blandt andre, at den giver et spændende spil og et tilfældigt mønster på væggene. Profilbræddernes længde kan desuden udnyttes optimalt, hvilket minimerer afskær, og så er den hurtigere og mere tilgivende at montere. Det kan have betydning for økonomien i byggeriet, og derfor er det altid en god idé at tage en snak med Södra for at få sparring og høre om forskellige muligheder, når der står træ på byggeplanen.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om Royal Plus ludbehandlingen, dimensioener, kvalitetssorteringer og meget andet.
Klik her for mere information om Peetz Royal Plus

Scroll to Top