Skab en plads i solen
med 100% PEFC-certificerede
terrassebrædder

Vi kan selvfølgelig levere brædder til terasser og altaner, men vi kan også levere specialfremstillede brædder til havnefronte, bådebroer og andre udendørs anlæg, hvor der stilles store krav til modstandsdygtighed overfor for råd, svamp og slitage.

Specialordrer

Vi producerer gerne profiler i specialmål efter kundens ønsker og behov.

Vi kan levere terrassebrædder i:
 


 

Eksklusivt hårdttræ

Hvis træterrassen skal være noget helt specielt, skal brædderne være af hårdttræ. Der findes forskellige hårde træsorter, og fælles for dem alle er deres smukke rødbrune nuancer, der giver det færdige resultat et eksklusivt og eksotisk udtryk, der leder tankerne hen på sydlige himmelstrøg.
Læs mere om vores terrasser i hårdttræ

ThermoWood - fri for vedligeholdelse

ThermoWood er vedligeholdelsesfri fordi varmebehandlingen har gjort træet modstandsdygtigt over for angreb af svampe og råd. Træet er ikke imprægneret med tungmetaller, biocider eller anden skadelig kemi, derfor er ThermoWood et miljøvenligt alternativ til trykimprægneret træ. ThermoWood patinerer med tiden til en smuk sølvfarve. Thermowood fra Södra er 100% PEFC-certificeret.
Læs mere om ThermoWood her

ThermoWood med Svanemærke

Södra kan levere terrassebrædder i ThermoWood fyr, en speciel Svanemærket udgave af ThermoWood. Den eftertragtede Svanemærkning er opnået, fordi Södra kan dokumentere, at ThermoWood fyr ikke indeholder nogle tungmetaller eller biocider, som har en skadelig indvirkning på mennesker eller natur. Det er et rent naturprodukt, som hverken belaster sundheden eller miljøet.
Læs mere om Svanemærket ThermoWood her

 

Ceder

Cedertræ er ekstremt modstandsdygtigt overfor nedbrydning forårsaget af råd, svamp, sollys og insektangreb. Træet har en særlig aroma, hvilket skyldes det naturlige indhold af thujaplicin, som er det naturlige stof med den imprægnerende virkning. Det er denne egenskab, som er årsag til, at canadisk cedertræ er så velegnet til terrassedæk. Ubehandlet patinerer cedertræ med tiden til en smuk sølvgrå farve.

Hvis du ønsker, at cedertræet skal bevare sin smukke og naturlige glød, kan du med fordel bestille PEETZ CEDER, som er efterbehandlet med olie. For at bevare farven vil det være nødvendigt med løbende vedligeholdelse.
Læs mere om PEETZ CEDER her

Trykimprægneret

En terrasse udført i trykimprægneret træ er det økonomiske valg. Alle trykimprægnerede varer fra Södra Danmark er udleveringstørre, hvilket vil sige, at de aldrig indeholder over 30% fugt ved levering fra savværk. Vi kan tilmed levere de fleste af vore imprægnerede trævarer ekstratørre, hvis kunden ønsker det. Ekstratørt trykimprægneret træ indeholder max. 20% fugt.

Trævarerne er trykimprægneret efter gældende standarder med korrekt trykimprægneringsproces og godkendte imprægneringsvæsker. Alt trykimprægneres i henhold til NTR. Klasse A+ A/B
Læs mere om trykimprægneret og se dimensioner